23948sdkhjf

Danske butikker låner amerikansk tradition

Den amerikanske tradition Black Friday er så småt ved at brede sig til de danske butikker.
I USA skydes julesalget i gang med specielle tilbud og lange åbningstider på Black Friday. Det oplyser metroxpress.

Flere danske butikker er hoppet med på vognen i år. Det glæder for eksempel Kolding Storcenter, som har særlige tilbud samt åbent til midnat på fredag.

- Det her er jo en meget, meget stor ting i USA, og nu vil vi prøve at se, om vi kan gøre det til en stor ting her, siger centerchef Gitte Lindbo.

Hos Fisketorvet i København var konceptet også oppe at vende.

- Der er ingen tvivl om, at det her kommer til Danmark på et tidspunkt. Men ting tager den tid, ting tager, siger centerchef Jacob Bannor.

Et marketingsstunt
Black Friday bliver nok næppe lige så stort i Danmark, som i hjemlandet USA. Det spår trend manager ved Retail Institute Scandinavia Mai Thomsen.

- Det er en helt overdrevet kommerciel event derovre, og det vil det langtfra være her, siger trend manager ved Retail Institute Scandinavia Mai Thomsen.

- Butikkerne vil gerne have en undskyldning for at lave en event, som skal drive kunderne til butikken. Og det her er noget, der er stort i USA, som man forsøger at lukrere på, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125